Tandblegning
En blegebehandling kan flytte dig hele 10 niveauer på farveskalaen, – væk fra de gullige eller mørke nuancer til hvidere tænder.
Ekstern blegning:
Ved ekstern blegning fjernes de farvestoffer som emaljen gennem årene har taget til sig fra mad, drikkevarer og eventuelt tobaksrøg.
Vi laver blegning vha. individuelt fremstillede tandskinner og blegegel. Patienten bruger blegeskinnerne hjemme evt. sover om natten med dem i en uge. Dette er den mest effektive og holdbare måde at blege tænderne på. Blegning viser gennem langtidsstudier, ikke at være skadeligt for dine tænder. Du kan dog få forbipasserende isninger, hvilket vi tager forbehold for ved at du efter blegningen anbefales en tandpasta med ekstra højt fluorindhold for at modvirke ubehaget i det første døgn. Du skal også undgå alle former for farvestof i mad og drikke de første 24 timer.
Intern blegning:
Ved intern blegning fjernes misfarvninger inde i tanden fra f.eks. en blødning ved rodbehandling. Blegningen foregår ved at fyldning og lidt af rodmaterialet fjernes og blegematerialet ilægges og der lukkes med en midlertidig fyldning. Dette gentages indtil tanden har fået den ønskede farve så den passer til nabotænderne og en afsluttende fyldning laves af plast.