Caries
Caries ”huller i tænderne” opstår når bakteriebelægningerne på tænderne omdanner sukker fra føden til syre, der nedbryder tandsubstansen. De helt små cariesangreb kan man have svært ved at føle. Det er specielt vanskeligt at opdage caries på tændernes sideflader.
Vores tandlæger opdager mange af disse tidlige huller ved en grundig undersøgelse, hvor der blandt andet bruges specielle røntgenoptagelser. Små og ganske overfladiske, begyndende huller i tænderne kan ofte lukke sig selv ved hjælp af den kalk, som er i spyttet, og ved tilførsel af fluor. En forudsætning er dog, at mundhygiejnen bliver optimal og at indtagelsen af sukker og slik nedsættes.